Sankt Michael er den øverste af de syv ærkeengle.

Han er Herrens engel og sendebud, skytspatron for kirken og “de stakkels sjæle” i Purgatorium samt skytsengel for det tyske folk. I middelalderen var Sct. Michael blandt andet skytshelgen for mange kristne ridderordner.

Birgitte Wests maleri, som kan ses Sct. Michaelshuset

Som englefyrste møder han uforfærdet mørkets fyrste. Han leder den himmelske hærskare i en drabelig kamp mod den onde drage “Diabolos” om Moses’ lig. Det endte med, at Diabolos og hans tilhængere tabte og blev styrtet til jorden (Jud. 9.).

Michael har til opgave at frelse de troendes sjæle fra Satans magt – navnlig i dødsøjeblikket. Han er beskytter for Guds folk.

Michael afbildes gerne enten med det sværd, som han bruger i kampen mod det onde (dragen), eller med den vægtskål, han bruger til at veje de dødes sjæle med.

Sankt Michael fejres den 29. september på Mikkelsdag. Det er en festdag til minde om, at Gregor den Store under pesten i Rom så Michael stikke sit sværd i skeden. Det var tegn på, at nu var plagen endt. I de lutheranske kirker fejredes Mikkelsdag frem til 1770 som “Alle Engles Dag” med taksigelse for englene. Det var almindeligvis skiftedag for tyende!

Sankt Michael er i øvrigt også ærkeengel i den jødiske og i den islamiske trosverden. Han omtales både i Toraen, Koranen og Bibelen.

Skænket til Sct. Michaelshuset af Jens Møller