Med 2000 års historie er vores familie spredt ud over seks kontinenter.
Vi har flere end 1.460.000.000 brødre og søstre. Vi er unge. Vi er gamle. Vi er rige. Vi er fattige. Vi er syndere. Vi er helgener.
Vi er ved Guds nåde den største velgørenhedsorganisation i verden. Vi bringer hjælp til alle uanset deres baggrund.
Vi sørger for skolegang til flere børn end nogen anden ikke statslig organisation. Vi skabte de første universiteter og driver fortsat tusindvis af uddannelsesinstitutioner rundt omkring i verden.
Vi kæmper for, at ethvert menneske skal respekteres fra undfangelse til naturlig død. Vi kæmper for familien og for ægteskabets hellighed.
Vi samlede de religiøse skrifter og skabte Biblen. Igennem 20 århundreder er vi blevet ledet af Biblens ord og af vores hellige tradition. Og siden Jesus sagde til sin discipel: “Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min Kirke”, har der været en ubrudt række af hyrder – også kaldet paver – til at lede Jesu kirke på jord i kærlighed og sandhed.
Vi har del i alle de syv sakramenter og hele kristendommens fylde. I to tusind år har munke og nonner, og vi andre med, bedt for verden og fejret messe, sådan som Jesus sagde, vi skulle gøre aftenen før, at han hengav sig selv for os på korset
Det er godt og betryggende at vide, at noget forbliver uforanderligt, sandt, ægte og stærkt, nemlig vores katolske tro og Guds altomfavnende kærlighed til hvert eneste menneske.
Ved I, hvad min hustru så her til morgen? Det var indledningen til en af de mange samtaler Teresa, Sarah og jeg havde med mange interesserede forbipasserende.
Manden med hunden, der sagde, han er nabo til kirken og præsteboligen. Det, hans hustru havde set, var: Først gik der to damer, der bar på fade med kager, og bagefter kom så præsten også! Hvad mon de skulle? – Det kunne han så se med egne øjne! Vi snakkede med ham, han skulle lige købe ind, men ville komme igen. Han fik pakket dejlig kringle i servietter. Kringlen og den gode historie kunne han så tage med hjem, selvfølgelig med en invitation til de kommende dages Åben Hus tilbud i kirken – oplagt, når de nu er naboer!
Mange af dem, vi fik snakket med, viste sig at kende til Sct. Michaels Skole og børnehave og/eller søstrene. Flere havde selv gået der eller kendte nogen, der havde gået der.
Der var også nogle unge fra Niels Steensens Gymnasium (det katolske i København) forbi. De var på retræte i Kolding. Vi fik også lige hilst på de to lærere, som også var i byen i den anledning. Ellers var det en herlig, broget flok, der blev tiltrukket af dejlige kager og kaffe, og med forbavselse fik bekræftet, at det var gratis lige som slikkepindene, som børnene velvilligt tog imod. Der var mange gode snakke om, hvem vi er som katolikker, som en del af en mangfoldig menighed med et åbent fællesskab.
To af dem vi snakkede med, så jeg om aftenen til pastor Sigurds foredrag om vores nye pave Leo.
Den ene af disse to herrer oplevede jeg således: Han kom hen til vores bord, tog rygsækken og jakken af, og så mig ind i øjnene og sagde: Hvad synes du så om jeres nye pave? Og så snakkede han ellers bare videre om pave Leo! Han sagde indledningsvis, at paven jo er amerikaner! Og så fik jeg ellers en lang forelæsning om konspirationsteorier, historiske sammenhænge og politik i al almindelighed. Jeg husker det som sådan, at jeg ikke fik så mange ord indført. Til slut tog han dog imod kaffe, og jeg fik lejlighed til at give ham vores folder, og ikke mindst reklamere for aftenens foredrag om netop Pave Leo. – Og ja, han kom jo også!
Jeg kan kun anbefale andre at prøve at være med på gademission.
Kirsten
Igen i år løb “Velkommen Hjem” af stablen, og som altid var arrangementet propfyldt med en masse ”godter” – så som oplæg, hjemmebesøg, samvær, gademission, fælles måltider, tilbedelse, sang, bøn, og sidst men ikke mindst fejring af den Hellige Messe!
Et vigtigt led af arrangementet var at slutte dagene af med bøn, eller en såkaldt aftenandagt. Hvordan denne skal udføres, er op til vedkommende, der står for det. I år var det Samuel, der stod for aftenandagten både torsdag og fredag aften.
Samuels aftenandagter blev indledt med den Hellige Frans af Assisis bøn, efterfulgt af en reflektion over en bibeltekst.
Frans af Assisis bøn:
Herre, gør mig til redskab for din fred. Hvor der er had, lad kærligheden råde. Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse. Hvor der er mørke, lys. Hvor der er fortvivlelse, håb. Hvor der er sorg, glæde. O, guddommelige Herre, lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste, ikke så meget søge at blive forstået som at forstå. Ikke så meget søge at blive elsket som at elske. For det er ved at give, at vi modtager. Det er ved at tilgive, at vi tilgives.Det er ved at dø, at vi fødes til evigt liv.
Torsdag var temaet: Gå ud i alverden
Samuel tog udgangspunkt i missionsbefalingen i de sidste par vers i Matthæusevangeliet kap. 28. Her siger Jesus til sine apostle, at de skal gå ud og gøre alle folkeslag til hans disciple og døbe dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Samuel sagde så fint, at det netop var det “Velkommen Hjem” arrangementet handlede om – at gøre alle folkeslag til Jesu disciple. Samuel havde været på gademission og havde på egen krop oplevet det at være Jesu discipel, snakket med folk og med egne øjne set, hvor stor en forskel det gør for folk, at Kirken opsøger dem og vil have dem tilbage til flokken.
Fredagens tema var: Den store dom
Her tog Samuel udgangspunkt i de sidste meget dramatiske vers af Matthæusevangeliet kap. 25, hvor Jesu andet komme beskrives. Samuel fortalte, at det er enormt vigtigt at være klar over, hvordan vi bruger vores tid – for Jesus kan komme når som helst, i morgen, næste uge, næste år. Når han kommer, vil vi så være forberedt? Igen nævner han “Velkommen Hjem” som eksempel.
Det at engagere sig i sin menighed er en måde at forberede sig til Jesu andet komme.
Til sidst slutter Samuel af med at spørge, “hvordan bruger vi vores tid?”
Lad os virkelig tage Samuels ord alvorligt og tænke over, hvordan vi bruger vores tid. Kan vi engagere os mere og hvordan? Måske er din nabo ensom – tag det første skridt og invitér vedkommende på en kop kaffe. Giv den hjemløse en skilling eller to, når du går forbi Rema 1000. Bed en rosenkrans for den syge, den svage, for omvendelsen af din familie. Der er uendelige muligheder. Vær ikke bange for at tage det første skridt.
Dragana
I år var det et fantastisk Velkommen Hjem arrangement!
Der var virkelig mange, der kom.
Der var nye ansigter, nye familier, nogle man ikke har set i lang tid, og nogle man allerede kendte.
Det bedste var at se så mange vidunderlige mennesker til “Praise And Witness”.
Vi sang sange på både engelsk og dansk.
Jeg synes, det var dejligt, at vi var samlet – at vi sang og lovpriste Gud sammen.
Det var en smuk og guddommelig oplevelse – præget af fællesskab, musik og dyb følelsesmæssig berøring.
Jeg havde været ude hos forskellige katolske kirker i Danmark for til at finde en god menighed og et fællesskab, indtil jeg besøgte Sct. Michaels kirke i Kolding.
Jeg mødte Father Gregers og menigheden, hvilket jeg er meget glad for.
Jeg elsker at lave mad og at tjene vores Gud. Fra bunden af mit hjerte elsker jeg at se folk nyde maden.
Den 30. August 2025 var der Int´l. BBQ med den Filippinske gruppe. Jeg selv forberedte 50 kilo spareribs, 20 kilo ris, 30 kilo nakkefilet til spyd, 15 kilo kyllingelår til Korean chilipan BBQ, 20 kilo Franske pølser og 8 bakker tropiske, asiatiske salater plus 4 forskellige drikkevarer (288 stk. Cola).
Med alt dette hjalp mine to veninder, Rogilyn og Midie, mig hjemme hos mig i 3 dage. Vi hakkede kødet i stykker og til spyd. Vi kogte og marinerede spareribs til sovs hele 3 gange. Om formiddagen kom min fætter. Han hjalp med at hakke grøntsagerne. Endvidere kørte han mig til kirken om eftermiddagen, på festdagen.
Andre Filippinske venner havde doneret kontanter til frugter, kager, juice – andre Filippinere gav små retter og salater.
Der var mange hjælpende hænder, som forberedte bordene og grillmaskinerne. Til at grille udenfor var mig selv, Midie, og 2 nye venner fra Canada og deres familie, som lige er flyttet til Kolding.
I køkkenet for at vaske op, rydde op og gå med skraldet var Everith og familien, Lalaine´s mor og familie, Teofila og Kristian, Rosemary´s mor og familie, Zeth´s mor og familie – plus lidt ekstra hjælp fra nogen andre. Tusind tak for hjælpen!
Vi var så glade for, at alle havde fået mad, og at der var nok til alle i menigheden. Vi havde masser af energi “to serve”, og derefter var jeg meget træt, fordi jeg selv havde passet Sakramentet fra kl. 02-05 om natten.
Det var et succes fællesskab og en dag at huske og fejre. Tusind tak til Gud!
Tak også for vores rigtig gode præst, Father Gregers, som giver os inspirationer til mange ting.
Jeg har i Sct. Michaels kirke fundet mit/vores andet hjem.
Kærlig Hilsen
Jexter (Filippinske gruppe)
Hej!
Jeg hedder Hans Kjær og er 78 år, og jeg regner med at blive optaget i den katolske kirke påskenat.
Det har været en lang rejse, allerede i min ungdom var jeg interesseret i den katolske kirke, men fik ikke gjort noget ved det. Efter at være blevet pensioneret som lærer, rejste min nu afdøde kone og jeg en del, og vi boede flere gange på en klosterpension i Østrig, hvor vi var med til en påskefejring, der fik mig til at indse, at den rette kirke for mig er den katolske kirke med de mange skikke og traditioner.
I et år har jeg nu deltaget i messerne i St. Michaels kirke, hvor jeg er blevet modtaget med åbne arme, og ikke mindst har jeg ved kirkekaffen efter messerne følt mig velkommen i menigheden.
For mig er det også dejligt at se, hvor levende menigheden er. Kirken er fyldt næsten hver søndag med alle aldre og forskelligheder.
Jeg glæder mig nu til at blive en rigtig del af menigheden – og ikke mindst – at kunne modtage kommunionen.
Endnu engang har vi haft en fantastisk arbejdslørdag.
28 generøse mennesker kom og var med til at gøre en helt afgørende og nødvendig indsats for, at vores kirke og menighed kan fungere.
Dagen begyndte med en glad kop kaffe, et bedre morgenbord og fordeling af arbejdsopgaver.
Der blev grundigt ryddet ud og skabt orden og overskuelighed. Ting, der ikke var blevet brugt i årevis, kom på genbrugspladsen.
Der blev pudset messing i den helt store stil.
Der blev gjort grundigt rent i kirken.
Der blev lavet havearbejde, der blev renset fortove, og der blev luget ukrudt og fejet, så at vore udendørs arealer kan se fine ud til påsken.
Garage og skure blev ryddet for ragelse, så der nu er til at komme til.
Der blev ryddet ud i skabene i sakristierne.
Bedst af alt; der var et dejligt fællesskab, arbejdslyst og stor glæde ved også at kunne gøre noget praktisk sammen.
Kæmpe tak til jer alle!
Til alle jer, der ikke kunne være med denne lørdag: Kom endelig og vær med næste gang. Der er brug for dig/jer.
Dertil kommer, at det er godt – rigtigt godt – for sjæl, sind og krop at være med i et godt fællesskab med megen glæde også omkring nogle helt konkrete opgaver, der bare skal løses og gøres.
Kære alle,
Jeg hedder Rune, jeg er 32 år gammel og bor i Sønder Stenderup, lige uden for Kolding. Her bor jeg med min kone og vores lille datter.
Jeg er for nylig blevet optaget i kirken og jeg føler mig utrolig beæret over nu, at kunne kalde mig en del af denne familie.
Min rejse mod hvor jeg står i dag været lang og præget af forskellige omveje og udfordringer. Der har været lange tidsstræk, hvor tro slet ikke har været en del af min hverdag, og hvor dårlige valg og forhindringer har stået i vejen for min forbindelse til troen. Da jeg gjorde alvor af det og vendte mig mod kirken, blev jeg mødt med åbne arme og en varm velkomst. Dette har betydet meget, tak.
Jeg har i mødet med den katolske kirke fundet den forbindelse og dybe mening, som jeg har manglet omkring min tro. Jeg er blevet draget af åndeligheden, traditionen og den fællesskabsånd, der præger kirken. Det føltes som det perfekte match for mig, som om mine brikker er faldet på plads i puslespillet.
Jeg er dybt taknemmelig for det fællesskab, der har budt mig velkommen, og for den støtte og opmuntring, jeg har modtaget under min rejse.
Jeg ser frem til at udforske min tro yderligere og til at vokse sammen med jer alle som en del af denne menighed.
Tak!
Venlige hilsner,
Rune
————— O —————-
Alle – også du, som måske ikke er katolik – er hjertelig velkomne til messe og til alle mulige andre ting, der måtte foregå i Sct. Michaels menighed.
Dog må du ikke modtage Kristi legeme og Kristi blod under kommunionen/nadveren, hvis ikke du er katolik. du er derimod meget velkommen til at komme op og modtage en personlig velsignelse
Går du og overvejer, om Den katolske Kirke er noget for dig, så kan du henvende dig til P. Gregers Mærsk-Kristensen (gregers@katolsk.dk, tlf. 2982 7257).
Førend du kan blive optaget, skal du normalt igennem en grundig indføring i katolsk lære og praksis, så du ved din optagelse med din samvittighed fuldt og helt kan sige ”ja” til det, som Den katolske Kirke tror og lærer.
Den 13. februar, 2024, kunne Jacob A. Messerschmidt fra Bispekontoret meddele, at Sct. Michaels menighed har rundet et dejligt men også skønt hjørne. Allerede den 1. december, 2023, kunne det nemlig noteres, at Sct. Michaels menighed for første gang havde mere end 1000 medlemmer. Siden da er der endda kommet flere til, fortalte han.
I 2018 var der til sammenligning 798 medlemmer. Vi er med andre ord – ved Guds nåde og hjælp – en menighed i forholdsvis kraftig vækst. Vigtigst; det kan Gud ske tak og lov også mærkes på kirkegangen! Som jeg hørte en – med et smil – brokke sig: ”Før kunne man ikke finde en parkeringsplads, hvis man kom for sent. Nu kan man ikke engang finde sig en siddeplads!” De fire søndage, hvor vi havde kirketælling i 2023, var der henholdsvis 152, 201, 134 og 172 til messe inklusiv dem, der evt. måtte have været til messe på udenlandske sprog.
Denne vækst forpligter! De nøgne tal er ikke specielt vigtige. Vigtigt er det derimod, at det er mennesker, som det drejer sig om. Mennesker med hver deres håb, med hver deres længsler, med hver deres søgen efter Gud, med hver deres tro eller mangel på samme, med hver deres usikkerhed og sårbarhed og med hver deres behov for fællesskab og tilknytning.
Noget af det bedste, jeg har hørt sagt om Sct. Michaels menighed, er, at her havde de fundet en kirke og menighed, hvor de endeligt følte sig velkomne. Derfor var de begyndt at komme her.
Men vi kan blive langt bedre til det. Fra hvor jeg sidder som præst under messen kan man tydeligt se, hvad der foregår nede på bænkene. Noget af det mest sørgelige, som jeg oplever, er, hvis man ser et nyt menneske til messe uden en salmebog i hånden, og som tydeligvis først bliver frustreret og til sidst opgivende over ikke at kunne at kunne følge med. Hvorfor er der dog ikke en sidemand eller -kvinde, der hjælper vedkommende til rette? Én, som jeg talte med, fortalte mig, at ingen havde hilst på ham de første mange måneder, han var kommet i vores kirke.
Det er selvfølgelig ikke godt nok! Det kan vi gøre bedre. Derfor:
Så jo, der 1000 grunde til at glæde sig. Og der er 1000 grunde til at gøre alt for, at endnu flere mennesker må få del i evangeliets glæde, og til derfor også at sørge for, at også de må føle sig hjemme i Sct. Michaels kirke.
P. Gregers
Se alle kommende begivenheder og de nødvendige oplysninger til.
Er du kommet på afveje eller vil du blot snakke med en katolsk præst?
Se hvem der er i menighedsrådet og find kontaktoplysninger.
Sogn siden 24.09.1882. Kirke: indviet 06.12.1885.
Danske Bank:
Reg. nr: 3733
Konto nr: 0890026253
Indsamling 1046 – SG19 Kirkerude
Sct. Michaels Gade 2
6000 Kolding
Tlf.: 75 52 76 01
Sognepræst
Privatlivspolitik