Søndag den 24. september holder vi HØSTFEST i Sct. Michaels Kirke.
Det bliver en festlig dag, hvor vi har meget at sige tak for!
Efter messen samles vi i menighedssalen, hvor Caritas-gruppen vil stå for salg af mad og drikkevarer, ligesom der vil være auktion med Gregers som “super-auktionarius”! Der serveres et varmt måltid samt kaffe og kage. Billetter sælges for kr. 40,00 for børn fra 3-11 år. For øvrige er prisen kr. 75,00 pr. prs. Alt går ubeskåret til CARITAS.
Medbring gerne høstgaver til messen (kom i god tid med gaverne, evt. dagen før!), som kan bæres ind og sættes foran alteret ifm. messen. Det kan være frugt, grøntsager, blomster, brød, syltesager el. a.
Efter messen vil vi sælge alle høstgaver på auktion til fordel for CARITAS. Og vi vil spise sammen.



